Opstrengning I Butik

Vi tilbyder alle slags tennisopstrengninger

Når det kommer til den rigtige spænding i opstrengningen, så er der flere faktorer, der spiller ind. Lidt firkantet siger man, at jo hårdere en opstrengning er, des mere kontrol med bolden har man.

Det omvendte gør sig så gældende, hvis man ønsker en blødere opstrengning, da man her vil føle, at man får mere slagkraft og tilgivenhed. Dette skyldes trampolineffekten, hvor man samtidig kan komme til at føle, at man mister noget kontrol. Det gælder altså om at finde den hårfine balance for spændingen i ketcheren, der afgør forholdet mellem kontrol og slagkraft.

Strengens egenskaber har også en stor andel i, hvordan det vil føles at slå til bolden. Dette betyder, at man skal huske at inddrage selve strengen i overvejelsen af hvilken spænding, man ønsker i sin ketcher.

Som en huskeregel har vi listet følgende intervaller for opstrengninger, som man kan bruge:

Blød opstrengning.....:   19-22 kg. Typisk til motionister og ungdomsspillere - eller til folk med albue- og skulderproblemer.

Mellem opstrengning.:   23-24 kg. Til spillere som har et fornuftigt niveau, og som har god teknik.

Hård opstregning.......:   25-30 kg. Til den gode spiller eller elitespilleren, som rammer bolden i midten af ketcheren hver gang.

Vores maskiner er i verdensklasse - så du er sikret et fantastisk resultat

I KetcherXperten strenger vi op på de bedste og dyreste elektroniske maskiner på markedet – som alle er udstyret med det nyeste ”pre-stretch” system. ”Pre-stretch” systemet trækker strengene op til 15% ekstra ud end de angivne kilo, hvorefter maskinen går tilbage til de indstillede kilo. Denne teknologi sikrer, at man ikke taber kilo i sin opstrengning – hvor der normalt kan mistes op til 20% af spændingen, når man får strunget op på billige og dårlige ”hjemme-maskiner”.

Maskinerne er af mærket Victor, og giver et 100% nøjagtig og ensartet træk hver gang man strenger. Dette sikrer at man som kunde kan regne med, at vores opstrengninger er lige præcise hver gang, og vores opstrengere sætter en ære i, at man kan stole på vores kvalitet.

I det vi i KetcherXperten tilbyder opstrengninger på højeste plan, forpligter det også, hvorfor vi f.eks. strenger ketchere op for mange af spillerne fra KBs 1. hold for damerne og herrerne. Ydermere strenger vi også op for spillere fra badmintonforbundet såsom Hans Kristian Solberg-Vittinghus, Joachim Fischer, Carsten Mogensen, rasmus Gemke, Mette Poulsen. Spillere af denne kaliber skal bruge de bedste opstrengninger, hvorfor vi mener, at vi leverer de bedste opstrengninger på markedet.

Sorter faldende

26 vare(r)

Sorter faldende

26 vare(r)